Bestyrelsen
Her kan du møde os der er bag hundevelfærdsforeningen Hundelykke
Britt Jørgensen
Hej, mit navn er Britt!
Jeg er en kvinde på 43 år. Jeg har arbejdet med hunde, de sidste 20 år.
For 18 år siden, tog jeg uddannelsen som hundeadfærdsbehandler og træner, under Turid Rugaas, fra Norge, og siden da, har hundene været den største del af mit liv.
I 2021 blev jeg færdigt med min uddannelse som fysiurgisk hundeterapeut, hvor jeg lærte rigtig meget om hundens fysik. Jeg kan identificere problemer i hundens bevægelsesapperat, udføre massage, ledmobilisering, kranio sakral terapi, genoptræning og derved give hunde en forbedret livskvalitet.
Jeg har gennem alle årene, arbejdet med adfærdsbehandlinger og træning, både hjemme hos folk privat, med også med træningspladser og holdtræning. Jeg har haft hundetræning under navnet Hunden i Centrum.
I 4 år, har jeg arbejdet hos en anden dyreværnsforening, hvoraf de 3 år, var som bestyrer/daglig leder af stedet. Jeg kender alt til driften af et internat/dyreværnsforening, hvilket er en stor fordel for os. Jeg har en hel del erfaring med at køre dyreværnssager og har en masse gode kontakter rundt i hundeverden i det nordjyske.
Jeg modtog i 2018 Spar Nords pris for årets lokale ildsjæl for mit arbejde med hundene
Jeg har altid haft hund selv, siden jeg var 23 år og i barndommen. Total har jeg haft 9 hunde af forskellige racer. Det siger sig selv, at de fleste er omplaceringshunde, som jeg har en ekstra stor kærlighed for. Flere af mine hunde har haft store problemer, da de ankom hos mig, men med tid og kærlighed, kan de løses.
Jeg føler nu at tiden er inde, til at være med til at starte op selv, sammen med mine skønne kollegaer, for vi kan sammen noget helt særlig, som kan komme rigtig mange hunde og mennesker til gavn.
Jeg er meget passioneret for hunde, man kan faktisk godt sige, at de fylder hele mit liv og det er præcis som jeg ønsker det.
Man er altid velkommen til at ringe til mig, hvis man ønsker en snak om hund, uanset hvad emnet er, men husk dog at jeg ikke er dyrlæge, så er det fysisk sygdom, skal man kontakte dyrlægen.
Allan Hansen
Hej, Jeg hedder Allan!
Jeg er et hundemenneske af format, dog uden muligheden for selv at kunne have en hund i hjemmet. Derfor er jeg en del af Hundelykke, og forsøger den vej igennem, at bidrage så meget som muligt til hundenes velfærd. At have muligheden for at være en del af et samarbejde med ligesindede, der også elsker dyr og hunde lige så meget som mig selv, er fantastisk for både sind og krop. Jeg elsker hunde af alle størrelser og sind, men har alligevel en forkærlighed for de større racer, som blandt andet Rottweilere, Doberman og Bull Mastiff.
I mit daglige virke står jeg bag en online butik, hvor der sælges møbler og lamper til både inde, såvel som til udendørs brug. Et sådan arbejde betyder mange timer foran en computer, og derfor er det også en stor tilfredsstillelse, at kunne komme lidt udenfor og hygge med, lege med og generelt bare hjælpe til med, at hundene har den bedste dag hver eneste dag.
Caroline Borggaard Møller
Hej, jeg hedder Caroline!
Jeg er 23 år gammel. Jeg arbejder til daglig i Føtex Slotsgade i Aalborg. Jeg er igang med mit tredje sabbatår, og er midt i processen af at finde ud af, hvilken retning jeg skal gå i livet. I min fritid bruger jeg tid på at være sammen med venner og familie, også kan jeg rigtig godt lide at lære nye ting og blive klogere, så jeg nyder at læse bøger og gå til foredrag om diverse emner, som fx. meditation og mindfullness, mad, sundhed, bæredygtighed, yoga og velvære generelt. Jeg har bl.a. taget et 8-ugers kursus i mindfullness og efterfølgende taget en master i mindfullness på 1 år. Jeg drømmer om, at kunne bruge min viden og kompetencer til at hjælpe andre, til at få det bedre i krop og sind. Jeg er den type menneske, der besidder de bløde værdier som omsorgsfuldhed, betænksomhed og er et meget kærligt menneske, som er god til at tage sig af andre og sørge for, at alle har det godt og føler sig velkommen. Det er derfor, at jeg har valgt at være beskæftige mig i Hundelykke, fordi jeg elsker at bruge tid sammen med mennesker, der har samme passion og interesse for dyr som mig selv, og kunne tilbringe tid med hundene og sørge for, at de får en masse kærlighed hver eneste dag, som de fortjener. Jeg har altid elsket dyr, og i min familie har vi altid haft labrador. Vi har haft vores egen labrador, og derudover har vi af to omgange haft servicehundeaspiranter i pleje, og trænet dem fra de var 8 uger gamle til 1 år, inden de skulle i intensiv servicehundetræning. Det gør mig stolt, at være en del af at oplære servicehundeaspiranter til at blive udlærte servicehunde, og se den forskel, de gør for deres kommende bruger, som får en hjælper, der altid er hos dem, og hjælper brugerne til at gøre deres hverdag en smule nemmere. Jeg brænder for at hjælpe andre mennesker og dyr og gøre en forskel i deres liv.
Jeanette Frost
Hej, mit navn er Jeanette!
Jeg er 27 år gammel og bor i Aalborg med mine hunde Winston og Maggie.
Jeg elsker dyr og særligt hundene har vundet mit hjerte. Jeg har gennem 1,5 år arbejdet på et internat lidt udenfor Aalborg og her tog min passion for hunde kun til. Inden det har jeg haft plejehunde, der har haft forskellige problematikker og havde også en hvalp i pleje mens jeg var på internatet.
Jeg bruger rigtig meget tid på hundetræning og har gennem tiden prøvet en del forskelligt indenfor både adfærdstræning, lydighed og nu senest er jeg startet op til agility med Winston.
Jeg har fået en rigtig stor interesse for hundetræning og adfærdstræning gennem mit eget arbejde med hunde og vil på sigt gerne bruge denne interesse til at blive klogere på hunde og adfærd og kunne dele ud af min viden og passion for hunde. Jeg er derfor også startet op som hundetræner-føl.
Udover at jeg nørder en del med hunde, er jeg også lidt af en nørd til dagligt. Jeg er uddannet indenfor IT og arbejder også med dette i hverdagen. Jeg har også kunne bidrage med min tekniske snilde hos Hundelykke til opbygning og vedligehold af det meste af vores digitale.