
Dyreværnssager
Her hos hundelykke, tager vi ud i dyreværnssager, når vi får anmeldelser, fra private, som har kendskab til et sted hvor hunde ikke har et godt liv.
Vi tager kun ud i sager der omhandler hunde, da det er der vores ekspertise ligger.
Sager med andre dyr, henviser vi til Dyreværnet i Rødovre, som kører i hele landet, eller til Alle dyrs ret, som også tager sig af alle dyr. Er der tale om vilde dyr anbefaler vi Farstrup Vildtpleje.
Når man ringer til os, kan man gøre det anonymt, men vi vil altid holde anmelders navn ude af sagen.
Man må meget gerne kontakte os, bare for en snak, hvis der er en situation man er i tvivl om man bør handle på.
Husk at dyrene kun har os mennesker, til at sige fra på deres vegne, så endelig kontakt os, hvis i oplever noget der ikke er okay.