- chililuna88
Beagle

Beaglen er en af de racer man ser en del af, på internaterne. Beaglen har en god størrelse som familiehund, derfor sker det lidt for ofte, at den bliver anskaffet som familiehund alene og det får ikke altid et godt udfald af, for beaglen er ikke en særlig nem hund at have med at gøre. Beaglen har f.eks. en kraftig tendens til at ville stikke af, hvis den på nogen måde kan slippe afsted med det. De er virkelig madglade og stjæler gerne alt hvad de kan komme til af mad. De er svære at opdrage fordi de er meget selvstændige og egenrådige. Hvis man skal have en beagle, skal man være i stand til at se det som en charme og grine af det, når de laver ulykker, ellers kan de være kilde til megen frustration. Beaglen er oprindelig jagthund, hvilket stadig er meget udpræget i racen. Man bør altid gå til træning med sin beagle, fra de er små og gerne hele livet, hvis man skal have en chance for at opdrage dem. Beagler kan være ret gøende.
Når alt det mindre gode er sagt, skal det også siges at de har et rigtig dejligt sind, de er sædvanligvis venlige over for alt og alle, gode til børn. Beagler er avlet til at være i flok, så de egner sig rigtig godt, til de familier der ønsker flere hunde. Beagler er rigtig gode til at tilpasse sig deres omgivelser og omstændigheder.
Størrelse:
Højde: op til 43 cm, men de kan variere meget i størrelse.
Vægt: Op til 20 kg. Obs på de ikke bliver for tykke, da de er meget madglade.
Helbred:
Beaglen er som udgangspunkt en sund race, med ganske få arvelige sygdomme. Der kan nævnes nogle øjensygdomme, hundeataksi, diskusprolaps, øreinfektion pga. de store hængeøre.
Egnet hjem:
Det gode beaglehjem er hjemmet, hvor man har tid til at aktivere hunden i rimelige mængder, dvs. træning, spor og gode gåture. Som beagle ejere skal man også være forberedt på, at ikke alle beagler er afhængige af deres mennesker, i en særlig udpræget grad, så man skal ikke forvente en hund der gider ligge i arm i sofaen hele aftenen, men derimod en hund der er fint tilpas med at ligge i kurven på gulvet. I hjemmet, hvis der er en have, skal den være super omhyggelig hegnet ind, ellers skal man ofte ud og lede efter hunden, da den er lidt af en udbryderkonge. Og vigtigst af alt, skal man kunne grine når alt går galt, i stedet for at blive gal.
Temperament:
En venlig og imødekommende hund, som generelt er virkelig god med både fremmede, børn og andre hunde. Man ser sjældent at en Beagle er aggressiv, men der kan en sjælden gang være problemer med vogtning af mad/kødben.
Behov for aktivering:
Beagler har et stort behov for aktivering, de er f.eks. rigtig gode til at gå spor, deres næser er fantastiske. Man er nød til at bruge sin beagle til et eller andet, for ellers er de ikke fantastiske som familiehunde, og vil finde på ulykker selv. Det er ret individuelt, hvad de er gode til eller gider, der må man prøve sig frem.
Energiniveau:
Energiniveauet er ret så høj, når de er unge, de kan have svært ved at falde til ro inde i hjemmet, hvis de ikke er blevet aktiveret rigtigt. De vil gerne på lange ture, hvor de kan bruge kroppen og især næsen.
Pelspleje:
Der er minimal pelspleje ved en beagle, de har kort hår, som ikke kræver noget. En god børstning med en gummibørste, ved fældning, kan være en god ide, for at begrænse hår inde.
Livet ifølge racen:
F….. dig, det skal jeg nok selv bestemme…….med mindre der selvfølgelig er mad ??