top of page
  • chililuna88

Når hunden vogter mad.


Mange af os har oplevet at vores hund pludselig begynder at vogte mad og kødben, nogle hunde gør det endda fra de er helt små hvalpe. Adfærden er selvfølgelig meget uhensigtsmæssig og potentielt farligt, men faktisk helt naturlig, men for vores sikkerhedsskyld, skal den ændres. Heldigvis, er det faktisk en af de adfærdsproblemer som man ret nemt kan lave om på, hvis bare man gør det på den rigtige måde og bruger tiden på det.

Denne metode kan også bruges forbyggende, så alle med hund burde lave denne træning, i den første tid man har hunden.


Først og fremmest skal vi være opmærksom på ikke at gøre noget der kan forværre adfærden. Vi må under ingen omstændigheder tage noget fra hunden, som den vil vogte, som mad, kødben, legetøj osv., dette inkluderer også ting den har stjålet og egentlig ikke må have. Skal vi have noget fra hunden, som den ikke må have, skal vi BYTTE med hunden, hvilket vil sige, at vi finder en lækker godbid, som hunden hellere vil have, frem for det den har taget. Man kan så tænke, jamen så får hunden jo en belønning for at stjæle ting…. Ja, men de får også en belønning for at komme og aflevere det igen. Hellere en hund der kommer og aflevere det stjålne, end en hund der ligger sig til at gnave det i stykker, eller vogter det når man vil have det tilbage.


Målet med denne træning, er at lære hunden, at den ikke behøver være bange for du tager noget fra den, den kan stole på dig og være tryg ved du er nær den når der er mad. Dette gøres ved at du viser hunden, at du aldrig gør noget den ikke bryder sig om.


Har man allerede en hund som vogter man, følger man punkterne her under:


1. Når hunden spiser, eller har et ben, sætter man sig i en afstand til hunden, som den har det fint med, hellere for stor afstand, end for lille. Det er vigtigt at sidde ned, så virker du ikke som om du står på spring efter maden, du kan sidde på gulvet eller en stol. Det er vigtigt at man IKKE overskrider hundens grænse, den skal være okay med du er i den afstand du er i. Knurrer hunden, øger du afstanden. For nogle hunde, er afstanden 1 m for andre er den 10 m eller mere, der må du prøve dig frem. Det er meget vigtigt, at hunden altid er okay med hvor du er og du ikke føler sig presset. Mens hunden spiser og du sidder stille på afstand, smider du stille og roligt lækre godbidder hen til hunden. Hunden får nu både en erfaring om du ikke forsøger at tage maden fra den, men at du ovenikøbet tilføjer lækre godbidder til situationen. Gør dette så ofte det er muligt, når hunden får noget spiseligt.


2. Efter 1 uges tid med afstanden i punkt 1, kan du stille og roligt mindske afstanden til hunden, men gør det meget lidt ad gangen. Det er vigtigt at du ikke overskrider hundens grænse, men hele tiden har øje på om hunden er ok med du er der hvor du er. Fortsæt med at smide godbidder hen til hunden.


3. Når du når så lang hen til hunden, at du kan nå den, rører du kort og roligt ved den, på bagpartiet, i det du smider en godbid hen til hovedet. Stadig er du siddende, for hunden ikke har en følelse af du står og hænger over dens mad. Rør den kort, snak til den imens, så hunden kan høre på din stemme at du er i godt humør og er rolig. Rør kun hunden nogle enkelte gange den første gang du gør det og lad den så få fred. Jo flere gange du har trænet dette punkt, jo flere gange kan du røre ved den og jo længere tid. Husk at give den en godbid, hver gang du rører ved den.


4. Når hunden er helt okay med at du sidder ved den og du rører ved den, kan du begynde at nærme din hånd, med lækre godbidder, skålen. Du skal ikke direkte stikke hånden i skålen, men nærme dig skålen og så slippe de lækre godbidder i skålen. Hunden får nu lært at din hånd ved den skål, når den spiser betyder tilførsel af noget godt.


Svære er det faktisk ikke at lære hunden ikke at vogte maden. De lærer ret hurtigt at det er en god ting at have mennesker omkring sig, når der spises, hvis man ikke tager noget fra dem og tilfører noget lækkert.




bottom of page