top of page
  • Forfatters billedeBritt – Adfærdsbehandler

Puddel


En puddel er nok den hunderace som har størst underholdningsværdi, fordi den bare er fyldt med livsglæde, fjolleri og gåpåmod. Man kan bruge timer, på bare at sidde og observere de mange underlige påfund den finder på. Pudlen er modig og selvstændig og får derfor ofte rodet sig ud på dybt vand og har svært ved at finde sin vej ud af problemerne igen. Meget underholdende.

Pudlen har et ret følsomt sind, så det er altafgørende at man opdrager dem med belønning frem for straf, da de ikke takler det godt, hvis man overskrider deres grænser for ofte, de kan nemt begynde at snappe. Hvorfor skal man altid træne håndtering med dem, fra de er små, så man kan få lov at ordne pels, negle og ører. Andre hunde er som regel et stort hit for en puddel, fordi de bare elsker at lege og have det sjovt, dog skal man være opmærksom på, at de ikke altid er gode til at bo sammen med andre hunde, fordi de kan have en tendens til at være en smule besidderisk over deres mennesker, legetøj og mad.

Størrelse:

Pudlen finde i flere forskellige størrelser, lige fra toypudlen til storpudlen. Højde kan variere fra 24 cm til 60 cm, med en vægt fra 1,9 kg til 26 kg.

Helbred:

Generalt er pudlen en sund race, men som med aller racer, er der nogle arvelige sygdomme, som følger racen. Øjensygdomme af forskellige slags, kan ses, men flere af dem, kan der undersøges for allerede inden hvalpen forlader opdrætter. Patella luxation er en tilstand hvor hunden har løse knæled. Epilepsi. Indadvendte øjenhår, som kræver en operation for at fjerne dem. Hofteleds dysplasi kan forekomme.

Egnet hjem:

Drømmehjemmet for pudlen, er et hjem hvor der ikke er små børn, børnene skal gerne have en alder hvor de kan forstå hundens grænser og derved ikke overskride dem. Familien skal have tid til at opdrage og gå til træningen, da en puddel er vældig kreativ og finder gerne på ulykker, hvis man ikke opdrager den. Der skal også være tid til en masse hyggetid med pudlen, da det er en hund som har et stort behov for fysisk kontakt med mine mennesker.

Temperament:

Pudlens grænser skal respekteres, men gør man dette, har de et skønt temperament. De er ikke pivede, men derimod modige og selvstændige. Pudlen har gerne selv en mening om tingene og skal derfor have noget træning, for at få et godt samarbejde.

Behov for aktivering:

Det er en rigtig god ide at gå til en form for træning med sin puddel, for de er meget intelligente og finder bare selv på noget at lave, hvis ejer ikke giver dem nok, hvilke ofte ikke er så hensigtsmæssigt. Man kan gå til alt tænkeligt med en puddel og de vil klare sig godt, både fordi de gerne vil, men også fordi de er virkelig lærenemme.

Energiniveau:

Pudlen har et højt energiniveau, især de unge år. Man skal ikke forvente at de falder til ro, før de er godt oppe i alderen, de er evigt unge og fyldt med spilopper.

Pelspleje:

Pudlens pels kræver en del pleje, da den ellers filtrer sig sammen og kan være anledning til smerter og hudsygdomme. Man skal som min. klippe en puddels pels 3-4 gang om året og børste den 1 gang om ugen. For nogle, med især udstillingshunde, skal pelsen klippes i bestemte frisurer, mens andre bare klipper pelsen kort.

Livet ifølge racen:

Det er mit, det er altid mit, hvis jeg kan se det, hvis jeg kan nå det, hvis jeg kan stjæle det, så er det mit.

Husk altid på at jeg er det sødeste og skønneste i verden, kun mig, altid mig.

bottom of page